Kender du dét, at der er gået 3 måneder siden jeres sidste release og du synes der er alt for længe til den næste? Du glemmer lidt hvad formålet er, og selvom alle knokler derud af, er det ikke noget der kommer brugerne til gode med det samme og dermed virker det hele til tider lidt ligegyldigt…
Sådan var oplevelsen desværre for mig i mange af de virksomheder, jeg har været ansat hos før. Højt niveau på agilitet var lig med en release til produktion max én gang om måneden. Og dét var mere undtagelsen end reglen. De fleste projekter og løsninger kørte på en måde, så selv release til produktion, var et projekt i sig selv og ingen syntes at releaseprojektet var sjovt. Halvårlige og årlige releases var heller ikke unormalt i vandfaldsprojekter, - som desværre stadig findes i softwarebranchen i dag.
Men sådan behøver det heldigvis ikke at være. Formlen til hvordan man undgår de dræbende projekter, der aldrig rykker videre og stagnerer, hedder MVP (Minimal Viable Product). Her kan man virkelig tale om at arbejde agilt -og have releases på daglig basis.