Specialiseringen opnås udelukkende af partnere, der har bevist deres ekspertise gennem en vurdering af partnerens kompetencer udført af en uafhængig audit. Herved skal man bevise sin evne til effektivt at implementere og optimere Kubernetes-teknologi, til at understøtte cloud-native applikationer, datastyring og AI-løsninger på konkrete projekter.
I og med flere og flere virksomheder vælger at køre deres applikationer i containere, bliver containerteknologier stadig mere central i moderne IT-strategi. Det er mange steder normen at udvikle nye løsninger i cloud ved hjælp af containere, DevOps-principper og microservices, da denne tilgang tilbyder både fleksibilitet, skalerbarhed og muligheden for hurtig implementering. For at bevare en konkurrencemæssig fordel i det hastigt skiftende digitale miljø, er det afgørende at holde sig opdateret med de nyeste teknologier, platforme og bedste praksisser.
Behovet for ekspertise inden for migrering af workloads til cloud og udvikling af cloud-native løsninger er derfor stærkt stigende, hvilket indebærer specialiseret viden inden for containerorkestrering, DevOps-metoder og microservice-arkitekturer. Hos cVation har vi netop disse kompetencer og den DNA, som gør os i stand til at hjælpe vores kunder med at udnytte disse nye teknologier og strategier til fulde.