Søger job for at møde kolleger, der er klogere end dem selv
Christian Møller fortæller, at de, der søger ansættelse hos cVation gør det, fordi de forventer udvikling og der er andre i rummet der er klogere end dem selv, som kan lære dem noget. Det sker bl.a. via en stærk faglig kultur, spændende kunder og muligheden for at dyrke de nyeste teknologier gennem bl.a. hackatons og egne R&D-projekter.
”Alle hos cVation har jord under neglene. Ingen rådgiver eller implementerer uden de selv har praktiseret og prøvet det hands-on. Vi har ingen off-shore eller near-shore udvikling, for os handler det om lokale teams, der kan arbejder tæt sammen med kunderne ” siger Møller.
Cloud 2.0 hører ikke "bare" hjemme i IT-afdelingen
Mange ledere siger ifølge Christian Møller, at de ”er i Cloud”, men i realiteten har de blot dyppet tæerne i vandet – er gået i Cloud 1.0 og flyttet infrastrukturen til skyen.
”De har ikke fået glæde af de nye udviklingsmuligheder, der kan levere værdi væsentlig hurtigere med færre ressourcer og med meget højere kvalitet. Nøglen er kortere Time-To-Value og det bør være noget at sigte efter,” siger cVation partneren.
Christian Møller peger på, at springet til Cloud 2.0 kræver, at satsningen bliver forankret strategisk i virksomheden. Det kræver ofte nye kompetencer.
"Vores bedste resultater er sket i et tæt partnerskab med vores kunder, hvor vi ’blander blod’ og med blandede teams får løftet kompetencerne hands-on med accelererede projekter, der kan vise resultater hurtigt i form af MVP (minimum viable product)," fortæller Christian Møller.
Du kan læse hele artiklen i sin fulde form i Berlingskes tillæg 'Digitalisering af erhvervslivet' her. (Udgivet 11. november 2020).