Nets Easy er den nyudviklede og fuldt moderniserede e-handelsplatform, som er mere fleksibel for forhandlere og oveni også gør betalingsprocessen nemmere for forbrugeren. Check-out er det sidste step i online-shoppen og måske det vigtigste. At gøre betalingsprocessen så enkel som muligt hjælper i sidste ende forhandleren med at sælge mere. Løsningen er også fleksibel og giver forhandleren mulighed for at tilføje flere forskellige betalingsmetoder til løsningen, når nye kommer til, eller når kundeområdet udvides geografisk.
Udfordringen
Nets har leveret services baseret på teknologi i over 20 år og har fra første færd været på en moderniseringsrejse væk fra mainframe, Unix, decentraliserede systemer, ix86, cloud on premise og nu hen mod public cloud. Nets' tjenester og produkter er teknologibaserede, og derfor har modernisering været en naturlig vej for udviklingen af services, da udviklingen af ny teknologi hele tiden skabte nye udviklingsmuligheder.
Nexis' ambitioner om ekspansion i Europa er høje. De ville aldrig være i stand til at følge med, bygge datacentre og infrastruktur i samme tempo som deres målsætninger så de havde brug for cloud-kapacitet til at hjælpe dem med at nå deres mål.
Der var flere fordele ved at påbegynde denne moderniseringsrejse. Cloud kommer med mange fordele, f.eks. ift. udviklingsfasen (bl.a. reduceret tidsforbrug for udviklere på grund af øget standardisering, reducerede omkostninger på grund af en mere dynamisk tilgang til både test- og produktions-skalerbarhed). Det undervurderes altid, hvor meget interessenthåndtering disse former for transformationer omfatter. Når du taler om mennesker, processer og teknologi, er det altid menneskedelen, der kræver mest. Men teknologi kan hjælpe. Derfor fokuseres der på at give autonomi for udviklerne for at opnå et godt flow for de forskellige teams og undgå friktion og komplekse afhængigheder. Med standardiseringen og momentumet, der følger med fra overgangen til Azure fokuserer de på at automatisere flere processer og tage endnu et skridt fremad.
Nets ønskede hurtigere udviklingstid til markedet når nye services skulle ud til kunderne og de ønskede at give deres udviklerteams mere råderet og oprerationsfrihed f.eks. ønskede de at reducere tiden til at levere services til nye lokationer og til at reducerer omkostninger.
At opnå en ’End-to-end DevOps-tilgang’ fra infrastruktur som kode til applikationsudvikling og -overvågning var også et mål i sig selv.
Løsningen
Nets brugte allerede Microsoft produkter til deres interne virksomheds-IT-systemer (Office, samarbejde osv.) så at fortsætte med Microsoft var et nemt valg til deres produkt-IT. Derfor blev Microsoft teknologi grundlag til både compute/storage kapacitet (IaaS) samt container loads (CaaS/PaaS).
De vurderede hyper-scale opmod omkostninger, fordelen ved de medfødte funktionaliteter, udviklingshastigheden og udviklingssprog, hvorefter Azure fremstod som det naturlige valg.
Nets ønskede både at migrere betalingsløsningen Nets Easy til Azure, og i samme omgang at konsolidere deres øvrige betalingsløsninger, herunder den offentlige, danske betalingsløsning Nets DIBS samt en række andre udenlandske betalingsløsninger i bl.a. Norge, Finland og Tyskland. Den fremtidige europæiske betalingsplatform på tværs af landegrænser skulle helt enkelt være Nets Easy.
Azure-tjenesterne hjalp til at opnå effektivitet og tid til implementering i Azure-miljøet. Hastighed i udvikling og time-to-market var også fordele ved den valgte teknologi (fx App Service). Simplificering i drift med Cosmos DB - SLA, uendelig skalerbarhed, ingen drift, DevOps - CI/CD infrastruktur som kode til testdrevet udvikling, Enterprise-scale landing zones var nøglen til at onboard mange teams på en stor microservice-platform.
cVation, som er mangeårig Microsoft partner og stor erfaring med Azure, blev valgt som partner for Nexi. cVation kan fremvise gode resultater med at bruge Azure til alle deres finansielle kunder og har et rigtig godt samarbejde med Microsoft vedrørende compliance og security.